Til dig, der søger psykolog

Kom og snak med mig, når du brug for hjælp til at overskue og finde vejen ud af problemerne. Det kan være svært at tage kontakten, men det er både stærkt og modigt at række ud og bede om hjælp.

Forandring og udvikling kan være skræmmende, selv når det er til det bedre. Derfor tilrettelægger jeg alle forløb individuelt i samarbejde med dig, så det passer med et tempo, der giver mening for dig. Forløbet vil have:

·   Øje for hvem du er

·   Hvad du har oplevet

·   Hvordan du er parat til at håndtere dine udfordringer.

SVÆRT VED AT OVERSKUE LIVET - JEG HJÆLPER DIG MED AT FINDE VEJEN

Der kan være mange grunde til, at man mister fodfæste for en stund. Jeg har mange års erfaring med at hjælpe unge, voksne og ældre med at håndtere udfordringer. Det kan være ensomhed, angst, lavt selvværd, identitetsforvirring, kærestesorger, familieproblemer, depression, tvangstanker, selvmordstanker, selvsskade og misbrug. Mange oplever, at flere ting er rodet sammen. Igennem forløbet opnår de større klarhed over hvad, der er hvad og finder en vej ud.

Sådan arbejder jeg sammen med dig
Jeg arbejder ud fra en moderne psykoanalytisk og relationspsykologisk grundforståelse. Det betyder, at jeg tager afsæt i en teori om, hvad det vil sige at være menneske. Jeg tillægger dét, der sker mellem mennesker betydning, da både det sagte, gjorte, følte og fornemmede er vigtigt for at forstå sig selv og hinanden.


Et forløb sammen med mig vil altså foregå som en dialog med udgangspunkt i dig og dine oplevelser. Gennem dialogen hjælper jeg dig med at udfolde dit potentiale og dine handlemuligheder.

 

Det har jeg hjulpet andre med

Kontakt mig

 Du er altid velkommen til at ringe til mig på: 22 32 44 93 

Vil du gerne beskrive din situation for mig på en mail, vil jeg opfordre dig til at oprette dig i mit klientsystem via LOGIN nedenfor. Det er gratis, helt fortroligt, og lever op til lovkravene om sikker kommunikation mellem klient og behandler.